|
|
| |
|
|
| .Faciliteter | |
|
Dania Kollegiet minder i opbygningen om et almindeligt
lejlighedskompleks, men har som andre kollegier en del fælles
faciliteter og aktiviteter. Kollegiet kan blandt andet byde på:
- Fællesrum:
Fællesrummet kan lånes hele året til
sammenkomster med plads til 40 spisene gæster.
I fællesrummet er der køkken med komfur,
mikrobølgeovn og bar. Der er desuden et musikanlæg.
- Bar:
Der holdes fredagsbar en gang i måneden. Hertil kommer, at der
i løbet af året er specielle arrangementer, som f.eks. Sankt
Hans, Grand Prix-aften, sport på storskærm og lignende. Har DU
en god idé til et arrangement, så kontakt Barudvalget.
Arrangementerne er en god lejlighed til at møde de andre
beboere på kollegiet, og du er som ny beboer selvfølgelig
hjertelig velkommen. Baren hører til i fællesrummet.
- Hyggerum:
I kollegiets hyggerum, under Finlandsgade 18A, findes der fjernsyn, bordfoldbold mm.
- Motionsrum:
Kollegiet råder over et motionsrum, hvor der bl.a. er
motionscykler, multimaskine, stepmaskine, romaskine,
vægtløfterbænk, diverse håndvægte og ribber. Motionsrummet
ligger over fællesrummet, Finlandsgade 16C.
- Grønne arealer og sportsbaner:
Kollegiet har en del grønne arealer, der på grund af kollegiets
beliggenhed er ganske fredelige - dvs. stort set ingen
trafikstøj. Plænerne bliver flittigt brugt til solbadning,
læsning og grilning. På græsarealerne er det muligt at spille
fodbold på små mål, krocket etc. Endvidere er der anlagt en
petanquebane, og der er en basketballkurv.
- Telefonsystem og Internet:
Der er i lighed med en del andre kollegier i Århus indlagt
telefonstik og internetstik i hvert værelse. Der betales et
fast månedligt beløb over huslejen, der dækker
telefonabonnement og frit Internet. Derudover betales per talt
minut i telefon. Der kan ringes GRATIS til de andre kollegier i
byen, der er tilsluttet telefonsystemet (via Bolignet Aarhus).
Der er ligeledes højhastigheds lokalnetværk mellem disse
kollegier.
- Betalingsvaskerier:
Der er 2 betalingsvaskerier i kældrene under kollegiet, hvor
der kan vaskes til sædvanlig kollegiepris, dvs. 10 kr. for en
vask og 6 kr. for tørretumbling.
- Øvrigt:
Der er gode parkeringsmuligheder. Der er desuden cykelskure
samt cykelparkering i kældrene, hvor der også er opbevaringsrum
(ca. 3m³ pr. lejlighed) og værksted.
|
|
| |
|
|
|